Tag Backup af WordPress eller flyt din WordPress installation til ny server

sep 09, 2015
admin

Det er altid en rigtig god idé at have en komplet backup af sin wordpress installation til enhver tid. Det er ærgerligt at stå uden en backup, skulle uheldet være ude.

Vi har strikket en guide sammen til dig, således du nemt og hurtigt kan tage en komplet backup af din wordpress installation. Vi forklarer dig samtidig, hvordan du flytter backup’en over på en sub-domæne og sikrer at denne ikke bliver indekseret af google.

Du har brug for følgende oplysninger og adgang:

  • FTP Adgang
  • MySQL Adgang

Backup af FTP

  • Start med at logge ind på din FTP server – fx. ved brug af Filezilla. Disse oplysninger har man typisk modtaget, da man oprettede din webside eller webhotel.
  • Overfør mappen “public_html” til dit skrivebord, ved at “Drag & Drop”.
  • Har du ikke en mappe som hedder “public_html”, opret da en mappe på skrivebordet som hedder “backup”. Vælg alle de filer du ser når du logger ind på din FTP server, og overfør disse til mappen “backup”
  • Du har nu en komplet backup af din FTP server og dermed alle filerne i din WordPress installation
  • Skal du overfører din webside til en ny server eller nyt domæne, logger du ind på din FTP server, og overfører alle filerne ind på serveren som du lige har taget backup af.
  • HUSK!!! Det er meget vigtigt at du ændrer wp-config.php til at passe med din nye MySQL server på dit nye webhotel. Ellers skriver den oven i din gamle database, og det kan giver en masse problemer og resulterer i, at ingen af dine websider fungerer.

Backup af MySQL

  • Start med at logge ind på din MySQL database. Dette kan du typisk gøre direkte ved din udbyder, eller finde linket i din wp-config.php fil i din wordpress installation. Du finder linket hvor du kan logge ind på din MySQL database under “MySQL database username”.
  • Vælg din database i venstreside

1

  • Vælg Eksporter øverst

2

  • Vælg Brugerdefineret – herunder vælger du de tables du vil tage backup af. Hvis du ikke ved hvilke du skal bruge, så vælg dem alle sammen.

3

  • Tryk på eksporter
  • Du har nu taget en komplet backup af MySQL database!
  • Hvis du skal flytte din database over på en anden server eller til et andet domæne, logger du ind på MySQL databasen på den nye server, og vælger “Importér” øverst, og vælger den backup du lige har taget.
  • Herefter skal du ændre nogle informationer. Vælg din database i venstre side.
  • Vælg herefter det “table” som slutter med “wp_options”.

5

  • Vælg “Site url” og ændre denne til din nye URL

6

 

7

  • Vælg “Home” og ændre denne til din nye URL

8

  • Herefter kan du tilgå din WordPress Installation på dit nye domæne